USA's 10-årige AI-reguleringsmoratorium møder massiv politisk modstand
En foreslået 10-årig pause på statslig AI-regulering i USA skaber intens politisk strid, hvor modstandere advarer mod at efterlade AI-skader ukontrollerede.
Transparens om brug af kunstig intelligens: Vi bruger kunstig intelligens som værktøj til at researche og skrive. Alt indhold bliver læst, redigeret og kvalitetssikret af rigtige mennesker i Danmark.
USA står midt i en heftig politisk kamp om forslaget om et 10-årigt moratorium på statslig AI-regulering, som knytter milliarder af dollars i bredbåndsfinansiering til debattens udfald.
Kongres splittet over AI-regulering
Det amerikanske Repræsentanternes Hus vedtog i maj 2025 det såkaldte “One Big, Beautiful” budget-forslag med en snæver margin på 215 til 214 stemmer. Forslaget ville forbyde amerikanske stater at håndhæve AI-reguleringslove i 10 år.
Senatet har dog foretaget væsentlige ændringer til forslaget. I stedet for et totalt moratorium knytter Senatets version staters adgang til 500 millioner dollars i AI-infrastrukturfinansiering til, om de vil pause deres AI-reguleringer.
“Stater der nægter at indføre et moratorium, får ikke disse dollars,” forklarer politiske analytikere. Dette efterlader stater i det dilemma at vælge mellem bredbåndsmidler og magten til at beskytte deres borgere mod AI-skader.
Massiv politisk modstand
Forslaget har mødt bred opposition på tværs af partilinjer:
Statslige lovgivere: 260 statslige lovgivere fra begge partier i alle 50 stater har udtrykt “stærk modstand” mod AI-bestemmelsen i et brev fra 3. juni.
Republikanske guvernører: 17 republikanske guvernører har skrevet til Senatets flertalsleder John Thune og Husets formand Mike Johnson med opfordring til at fjerne AI-moratoriet fra budget-forslaget.
Offentlig opinion: En meningsmåling fra Common Sense Media viser, at 73% af 1.022 vælgere ønsker både stats- og føderal AI-regulering, mens 59% modsætter sig et 10-årigt statsligt moratorium.
Danmarks perspektiv på amerikansk AI-politik
USA’s debat om AI-regulering har direkte konsekvenser for Danmark og EU:
Regulatorisk alignment: Hvis USA vedtager et moratorium, kan det skabe spændinger med EU’s AI Act og Danmarks proaktive tilgang til AI-governance.
Transatlantisk samarbejde: Danske virksomheder der opererer i USA skal navigere forskellige regulatoriske miljøer, hvis amerikanske stater mister reguleringsmagt.
Markedsindflydelse: Amerikanske tech-giganters påvirkning på det danske marked kan intensiveres uden statslig amerikansk modvægt.
Innovationspres: Danmarks konkurrenceevne kan påvirkes, hvis amerikansk AI-udvikling accelererer uden statslige begrænsninger.
Industriens position
Store AI-virksomheder som Google og OpenAI støtter kongressens overtagelse af AI-regulering fra staterne for at undgå et virvar af forskellige krav. De argumenterer for, at ensartet føderal regulering vil fremme innovation.
Modstandere advarer om, at et 10-årigt moratorium efterlader AI-skader ukontrollerede i en kritisk periode for teknologiens udvikling.
Aktuel status og fremtidsudsigter
Forslaget er i øjeblikket i dødvande, da forhandlinger om moratoriet fortsætter. Rapporter fra Punchbowl News og Bloomberg antyder, at samtaler er genåbnet, og diskussioner om AI-moratoriet’s endelige formulering pågår.
Den fortsatte debat afspejler grundlæggende forskelle i amerikanske tilgange til teknologiregulering mellem føderal og statslig magt.
Internationale implikationer
For Danmark og andre allierede nationer rejser den amerikanske debat spørgsmål om:
Global AI governance: Hvordan internationale standarder udvikles uden amerikansk statslig input.
Handelspolitik: Påvirkningen på dansk-amerikanske tech-partnerskaber og investeringer.
Sikkerhedssamarbejde: Konsekvenser for NATO’s og EU’s AI-sikkerhedsinitiativ er.
Udfaldet af denne debat vil forme ikke kun amerikanske AI-politikker, men også påvirke den globale tilgang til kunstig intelligens governance i de kommende år, hvilket har direkte betydning for Danmarks teknologistrategi og internationale samarbejde.